Kære bank. Kan jeg ikke få en pris, jeg kan forstå?

Kære læser. Velkommen til ugens privatøkonomiske nyhedsbrev. Berlingske Business har i den forløbne uge blandt andet haft fokus på både bolig- og biløkonomi, og senere i denne uge kan vi se frem til at få nye data om boligprisernes seneste udvikling. Men jeg bruger nyhedsbrevet i denne uge til at sende en opfordring til min bank. Giv mig en pris, jeg kan se og forstå. I flere tilfælde kan jeg ikke finde ud af, hvad jeg betaler – og dermed heller ikke, om jeg synes, det er dyrt eller billigt. Den konkrete anledning er regningen for at svinge mit betalingskort i udlandet, som det aldrig er lykkedes mig at gennemskue. Jeg kan se frem til et par ture til udlandet i dette forår, og især den af dem, der går til et land uden for EU, har fået mig til at fundere over, hvad der er smartest at gøre med hensyn til valuta. Turen kræver både amerikanske dollar og den lokale valuta – førstnævnte i kontanter og sidstnævnte på kort. Hvordan gør jeg det bedst og billigst? I forhold til at skaffe kontante dollar fandt jeg hurtigt ud af, at det kan gøres til forskellige priser, alt efter om jeg bestiller i banken til afhentning eller bare dukker op og køber – eventuelt i en automat. Men kursskæringen kommer jeg ikke uden om. Målt på den seneste kurs i dag kommer jeg til at betale 704,9 kroner for 100 dollar, selv om den officielle kurs kun er 688,4 kroner. 82,5 kroner, hvis jeg vil have 500 dollar med. Så koster det 35 kroner at hæve i en automat i Danmark. Og hvis jeg hæver i en automat i udlandet, hvor hverken danske kroner eller euro er nationalvaluta, så koster det én procent af beløbet og mindst 30 kroner. Hvis jeg bestiller og henter valutaen i en filial, koster det et gebyr på 100 kroner. Så er der kortbetalingen derude. Her opkræver min bank 1,5 procent af beløbet – og dertil kommer den luns af kursen, som kortudstederen trækker til sig selv. Og så er jeg ikke engang helt sikker på, om jeg har forstået det rigtigt. For bankens prisliste er på 42 sider, og jeg kan simpelthen ikke finde rundt i den – eller forstå alle de poster, der står på prislisten. Derfor ved jeg heller ikke, hvad jeg kommer til at betale i valutaomkostninger på mine ture til udlandet, og på trods af mit job som privatøkonomisk journalist har jeg også opgivet at finde ud af det. Da jeg senest gjorde et forsøg på at skrive om det med hjælp fra økonom Mikael Mogensen – daværende bankekspert hos bankportalen Mybanker – viste der sig et meget varieret billede af priserne på at bruge betalingskort i udlandet. Alle banker opkræver et kurstillæg, men det varierede dengang mellem 0 og 2 procent på både Visa og Mastercard i Europa, mens flere af dem beregnede sig et højere tillæg i lande og valutaer uden for Europa. Dertil kommer kortudstederens kurstillæg, så den samlede valutaomkostning varierer endnu mere fra bank til bank og kort til kort. Mikael Mogensen indsamlede konkrete betalinger på rejser til udlandet, og i forhold til Nationalbankens officielle valutakurs var den konkrete kortbetaling op til 1,34 procent højere – i øvrigt ved en betaling i svenske kroner. At der er noget at komme efter, viser også Konkurrencerådets påbud fra 2022 til Danske Bank og Nordea om at nedsætte deres valutatillæg, fordi det var i strid med betalingslovens regler vedrørende »urimeligt høje priser«. Bankerne havde en »meget høj overskudsgrad ved valutaomveksling« netop ved kundernes betalinger med Visakort i udenlandsk valuta. Danske Bank fjernede øjeblikkeligt efter Konkurrencerådets påbud sit valutatillæg, mens Nordea først i oktober 2023 sænkede sine valutatillæg til niveauerne før prisforhøjelserne i 2017. Konkurrencerådet ville egentlig gerne have undersøgt flere bankers valutatillæg. Men rådet betegnede opgaven som »ganske omfattende« og nøjedes derfor med de to største banker. Resten af bankerne fik en opfordring til selv at se på, om deres overskudsgrad ved valutaveksling også er for høj. Jeg synes også som kunde, at opgaven er »ganske omfattende«. Ugens tip En del danskere skælder ud over, at renten på de fleste lønkonti er tæt på et rundt nul, mens bankerne kan bære dine penge over i Nationalbanken og hæve en pæn rente til sig selv. Men hvis du er villig til at binde dine penge i måske et halvt år, så kan du også finde en rente på den gode side af tre procent – især hvis du også er villig til at flytte din opsparing. Søg på nettet på opsparing og rente. https://www.berlingske.dk/privatoekonomisk-nyhedsbrev/kaere-bank-kan-jeg-ikke-faa-en-pris-jeg-kan-forstaa